Henna brækkede benet

Henna er en glad Kleiner Münsterlænder på snart 5 år. Hun har altid fået lov til at løbe omkring.

En dag i december gik det galt. Hun blev ramt af en bil og brækkede lårbenet. Vi gik straks i gang med at lave førstehjælp og da hun var meget smertepåvirket fik hun rigeligt med "hundemorfin".

Vi gik straks i gang med at operere hende og hele aftenen fik hun drop og smertestillende medicin. Der blev sat en knogleplade med 8 skruer i benet.
Allerede dagen efter fik hun det bedre. Det sværeste for Henna har været at skulle holde benet i ro. En knogle er nemlig langt tid om at gro sammen. Hvis hun overbelaster benet kan det godt brække igen, især lige efter pladen er sat på.

Her 2 måneder efter ser benet fint ud og det er nu vokset godt sammen igen.
Henna starter op på fysioterapi denne uge da hun har mistet meget af muskelmassen på det brækkede ben.
Genoptræning af knoglebrud er meget vigtig for at hundene kommer sig hurtigt igen.
Vi håber hun må få mange aktive timer i fremtiden som jagthund.

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.