Joule havde tygget på kødben

Joule er en Amerikansk Staffordshire tæve på 3 år. 

Hun havde hygget sig med et kødben og tygget godt på det. Det havde hun gjort så mange gange før, men denne gang skulle det give problemer..

Joules ejer kørte til vagtdyrlæge, men det var umiddelbart ikke til at se på røntgenoptagelsen om søndagen, at der var noget galt. Da Joule havde det godt afventede Joules "Far" at det blev hverdag igen.

Mandag kom han til kontrol hos Vibeke. Vi lavede blodprøver, der ikke viste noget unormalt .Da der ikke var positve fund på røntgenoptagelsen søndag eller blodprøve mandag, aftalte vi med Joules ejer at se tiden an. 

Tirsdag var hun dårligere, og vi valgte at lave en undersøgelse af tarmkanalen i narkose. Ved systematisk at mærke hele tarmen igennem, kan man mærke om der et noget unormalt i tarmene. Efter at have startet helt oppe ved mavesækken, nåede vi ud til tyndtarmen. Der fandt vi et lille stykke knogle på cirka 4 cm. Knoglen var fastklemt i tarmen og ville ikke videre. Vi fik opereret knoglen ud og syet tarmen sammen med små tætte sting.

Onsdag blev Joule udskrevet og kom til kontrol 10 dage efter. Joule har det nu godt igen og har ingen gener efter operationen.

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.