Katte i løbetid

Er p-piller den bedste løsning, når din kat er i løbetid? Skrevet af Vibeke Relund | 3. jun 2016

 Sommerens komme betyder også, at årets første kattekillinger er kommet til verden. De er jo søde og bløde, de små, men to katte kan som bekendt hurtigt blive til rigtigt mange.

Hunkatte kommer i løbetid hver anden uge hele sommeren igennem, og hvis man er ”heldig” kan de nå at sætte 3 kuld til verden i løbet af en sommer. Det kan godt blive for meget, selv for den mest tålmodige katteejer.

Gode råd kan derfor være dyre, hvis man vil undgå, at hankattene synger kattejammer rock i de sene nattetimer, og at hjemmet oversvømmes af uønskede killinger.

Nogle katteejere tyr’ til at give p-piller til deres katte. Det kan være en udmærket løsning på kort sigt, men ved længere tids brug, vil p-piller være en både dyr og ikke særlig sund løsning for din kat. Der kan nemlig desværre være en del bivirkninger forbundet med p-piller for katten.

En anden mulighed er at sterilisere katten. Her løser man problemet en gang for alle. Desuden mindsker man risikoen for slagsmål og Katte AIDS. Katte, der er steriliserede eller kastrerede, strejfer heller ikke så langt omkring, og har derfor mindre risiko for at blive kørt ned. Alt i alt så ”holder” kastrerede og steriliserede katte ofte længere end katte der ikke er neutraliserede.

 

I juni måned har vi på Herning Dyrehospital et godt tilbud på sterilisation af hunkatte og kastration af hankatte.

Med i prisen giver vi din kat et sundhedseftersyn. Vi øremærker også katten uden at det koster ekstra **, og endelig får du en pose kvalitets kattemad med hjem, når du henter katten.

Prisen for hele pakken for hankatte er: 990 kr. **

Prisen for hele pakken for hunkatte er: 1390 kr. **

 

Ring til os på 97127720 og hør nærmere, eller skriv til os på hd@herningdyrehospital.dk

 

(** Du betaler der udover 125 til ”Det danske katteregister” for registrering af katten, hvis den ikke allerede er registreret)

 

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.