Sex- en livsnødvendighed

Problemhund?

 

Hunde skal luftes, motioneres, fodres, passes og plejes, men mindst lige så vigtigt er det at dække hundens psykiske behov. Hunde skal snakkes med, opdrages, stimuleres og have oplevelser sammen med deres ejer. Og derudover skal hunde også gerne have mulighed for at omgås og lege med artsfæller. Hvis alle disse ting ikke er i orden, så keder hunden sig og bliver understimuleret, og så opstår der problemer.

"Vi har en problemhund" siger folk. Hvis deres hund splitter hjemmet ad, hyler, gør eller på anden måde opfører sig upassende. I virkeligheden findes der ikke problemhunde - kun hundeejere, der har problemer med deres hunde. Derfor løses problemet heller ikke ved kun at ændre på hunden, men i samspillet mellem hund og ejer.

 

Når vinteren er hård og streng

Om sommeren synes de fleste, at det er det er let at aktivere eller stimulere familiens hund. Det gode vejr indbyder til lange gåture og ture til strand og skov. Vi opholder os mere i haven, og her kan hunden også være med. Men når vinteren sætter ind med mørke dage og surt vejr, så er det ikke mere så fristende at opholde sig udendørs, og så bliver hundens udetimer stærkt reduceret. Man bør så vidt muligt gå lige så langt med sin hund om vinteren som om sommeren.

 

Hundetræning med lav puls.

Et godt supplement til vandreture og fysisk aktivitet, er øvelser der kan stimulere og udvikle hundens sanser og hjerne. Nogle kalder det ligefrem "hjernegymnastik". Når hunden får mulighed for at bruge hoved og sanser på forskellige opgaver, giver det en naturlig træthed og ro, som er mindst lige så vigtig som den fysiske træning, men som bestemt ikke kan erstatte fysisk aktivitet.

Man kan købe mange former for aktiveringslegetøj til sin hund, og de fleste at disse er rigtig gode. Man skal dog huske på at aktivering og "hjernegymnastik" skal foregå i samarbejde med, eller under overvågning af hundes ejer. Aktiveringslegetøj er derfor ikke noget man bare har liggende i kurven sammen med tøjdyr og tygge ben. Nej, det er noget som ejeren finder frem, når hunden skal "træne", og som gemmes væk når træningen er forbi…. Og aktiveringslegetøj behøver bestemt ikke være dyrt og fancy!

 

Hver hund sin favorit

Når man skal finde på øvelser til sin hund, så gælder det om at bruge både fantasien og fornuften. Hvad er det for en hund? Hvad er den god til, og hvad er den mindre god til? Hvor længe kan den koncentrere sig? Er den vandt til at bruge hjernen til problemløsning? Det er spørgsmål man bør stille sig selv, inden man beslutter sig for hvilke øvelser, man vil arbejde med. For en træningsplan er nemlig ikke stationær! Det er ikke meningen, at det er de samme øvelser, som hunden skal "hænge fast i" år efter år…. Den skulle gerne udvikle sig. Ikke at man ikke kan gentage gode gamle øvelser… men de må gerne udvikles, og der skal nye til engang imellem.

 

"Søg"

På biblioteket og internettet kan man finde mange gode ideer til mental aktivering af hunde, men jeg vil da også gerne komme med et par bud.

For det første bør alle hunde arbejde for deres mad. Det vil sige, at man skal bruge den daglige foderration i forbindelse med træning og aktivering, og ikke bare give den "gratis" i en skål. Der er jo heller ingen ulve eller ræve, der bare stiller sig op og regner med at maden bliver serveret på faste klokkeslæt uden at arbejde! For at det ikke skal blive alt for besværligt at bruge maden til øvelser, er det bedst at man bruger tørfoder.

De fleste kender til søgeøvelser, hvor man spreder hundens mad ud over et område på terrassen, altanen eller haven, og derefter lade hunden søge den. Denne øvelse kan udvikles i det uendelige. Når hunden er blevet god til øvelsen, kan man gemme maden bag puder indendørs, eller bag buske og planter udendørs. Man kan også lægge maden under en spand eller urtepotte og så lade hunden vælte spanden for at komme til maden. Når det går godt, kan man jo sætte flere spande op, og så se om hunden kan finde den rigtige, og man kan sætte forskellige størrelser af spande eller urtepotter op for at gøre øvelsen sværere.

Hvis pladsen er begrænset kan man fylde en gammel papkasse med sammenkrøllet papir. Derefter hældes en håndfuld foder ned i kassen, og hunden får nu lov til at søge foderet mellem papirklumperne. Det er IKKE meningen at hunden skal ødelægge kassen! Derfor skal ejeren holde godt øje med hvordan øvelsen forløber, og hvis hunden begynder at flå eller bide i kassen, så fjernes den med det samme. Lidt efter kan man sætte kassen ned igen, indtil hunden igen begynder at bide i den. På den måde lærer de fleste hunde hurtigt, at de ikke skal ødelægge kassen, men kun gennemsøge den for at finde foderet.

 

Hvordan får jeg nu fat i den mad?

Ved problemløsningsopgaver ved hunden godt, hvor maden er, men den skal løse et problem for at få fat i den. Det klassiske eksempel er cola flasken. Hundemaden fyldes i en plastikflaske, og hunden skal derefter finde ud af at snurre flasken rundt, eller ryste den for at få maden ud.

Man kan også gemme maden i ærmerne på en gammel langærmet T-shirt. Heller ikke her er det meningen at hunden skal ødelægge trøjen, så ejer må være med på sidelinjen og gribe ind hvis hunden bliver for voldsom.

Man kan også hænge hundekiks op i tøjklemmer i en passende højde, og så lade hunde "plukke" maden fra klemmerne. Hvis man har en adræt lille hund, kan det endda være, at den kan lære at stå på bagbenene og hente mad ned fra tøjklemmer….. kun fantasien sætter grænser!

 

Sterilisation eller ej?


Jeg har for nyligt anskaffet mig en ilder tæve, som er kommet i løbetid. Hun er hævet bagtil og udviser alle tegn på løbetid.
Da det er hendes første løbetid, og jeg har besluttet, at hun ikke skal bruges til avl, vil jeg høre hvad den bedste løsning vil være.

Hos Ildere ses det særprægede, at hunnen bliver ved med at være i løbetid indtil hun bliver parret.

Hvis hun ikke går sammen med en han, vil det jo ikke ske, og derfor vil hendes løbetid fortsætte… og fortsætte.

Når ilderen er i løbetid, har den et meget højt indhold af kvindeligt kønshormon i blodet. Dette høje indhold har i længden flere negative bivirkninger. Ilderen vil f.eks. med tiden komme til at lide af blodmangel, og denne blodmangel kan blive så voldsom at Ilderen dør.

Eftersom at du allerede har besluttet dig for, at hun ikke skal bruges til avl, så vil jeg anbefale dig, at du lader hende sterilisere. På den måde løses problemet en gang for alle.

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.