Slank din hund

De ekstra kilo er farlige for din hund og kats helbred

Du gør din hund eller kat en ordentlig bjørnetjeneste ved at lade den blive for tyk!

Overvægt er et stigende problem - også for vores kæledyr. Videnskabelige studier har for længst vist at det kan lægge flere år til hundens liv, hvis man holder den slank.

Hvornår er min hund eller kat overvægtig?

Det er den, når den vejer 15 % over sin idealvægt. Det svarer til bare ½ kg for meget på en normal størrelse kat - eller 4 kg for meget på en normal størrelse labrador med en normalvægt på 27 kg. Idealvægten kan variere en del indenfor racer og afhænger af hunden eller kattens knoglebygning, muskelmængde med mere.

Et videnskabeligt studie på en større gruppe labradorhund foretaget helt tilbage i 1997 viste en helt klar sammenhæng mellem, hvornår hundene udviklede symptomer på slidgigt, og hvor tykke de var. Ligeledes var der også en klar sammenhæng mellem levetid og vægt. De slanke hunde levede længere og havde en bedre livskvalitet.

Slidgigt er ikke den eneste risiko ved fedme hos hund og kat. Andre sundhedsmæssige problemer er blandt andet:

  • Hudprobemer. Specielt med racer, der har forholdsvis mange hudfolder
  • Mave-tarm problemer
  • Sukkersyge
  • Hjertesvigt

Du gør altså din hund eller kat en ordentlig bjørnetjeneste ved at lade den blive for tyk. Ofte ser vi på dyreklinikkerne at dyrenes ejere er blevet lidt blinde overfor dyrets vægt. Man vænner sig til at kiloene sniger sig på, og de sundhedsmæssige følger ses først efter relativt lang tid.

Hvordan slanker jeg mit kæledyr?

Der er kun én vej - det lange, seje træk. Du skal kombinere mindre foder med mere motion. Energiindtaget pr. dag kan sænkes ved enten at give mindre af dyrets normale foder (og godbidder) - eller ved at anvende specifikt slankefoder.

VetFamily dyrlægerne har udviklet et computerprogram, der kan hjælpe dig med at slanke dit kæledyr. Her bliver dyrets data tastet ind, vi beregner overvægtsprocenten og kan derved skræddersy et vægttabsprogram. Du får at vide hvor lang tid det vil tage at slanke sig, præcis hvor meget foder hunden eller katten skal have pr. dag, og hvornår den igen skal kontrolvejes samt have justeret sin fodermængde. Det giver dig nogle meget håndgribelige værktøjer i forhold til "slankekuren". Programmet kan også bruges, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din hund eller kat er blevet for tyk og bare gerne vil have det tjekket.

Ring og book en tid, hvis Fido eller Kisser er blevet lidt for runde.

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.