Toppen af isbjerget

Jeg taler ofte med klienter, der ikke kan forstå, at det kan være så svært at få hunden loppefri, når  man først har fået problemet inden for dørene. Det skyldes loppens livscyklus, og det fakta, at nogle af loppens udviklings stadier er stort set umulige at slå ihjel.

Det er jo de voksne lopper som vi og dyrene har "glæde af", men de voksne lopper udgør kun 5 % af "loppe familien" De øvrige 95.% ligger som æg, larver og pupper og gemmer sig i hjemmet og venter på at bliver store, så de også kan hoppe på katten eller hunden.

Det betyder at hvis man har 25 voksne lopper på hunden eller i sofaen, så ligger der altså 475 "babyer" og venter på at det bliver deres tur. Hvis derimod der er 200 lopper (og det kan der jo hurtigt blive) så har man næsten 2000 loppeforstadier liggende rundt omkring i hjemmet.

De fleste loppemidler på markedet er effektive, og når man behandler sin hund mod lopper vil de voksne lopper på hunden som regel være døde indenfor 24 timer. Problemet er bare, at på det tidspunkt er der allerede kommet nye uge lopper til. Eftersom at en loppes udviklings cyklus kan strække sig fra et par uger, og helt op til et år, kan der derfor gå rigtig lang tid inden man har fået problemet under kontrol.

Det handler om at være tålmodig og vedholdende. Hvis man stopper med at behandle for tidligt….. ja så starter det hele jo bare forfra!

Hvis man har et loppeproblem, kan det derfor være en god ide at slå et smut forbi dyrlægen og få en snak med veterinærsygeplejersken om hvordan man bedst griber problemet an.

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.