Voksen og følsom.....eller sur?

Vi har for nogle uger siden anskaffet os en hermelin han kanin. Den var meget tam i starten, men nu er den blevet mere "aggressiv", og har bidt et par gange, uden nogen grund tilsyneladende. Vi har fået at vide, at det er typisk for han kaniner, når de bliver kønsmodne, og at dette går væk igen, hvis de bliver kastreret...?
Vores kanin er nu ca. 16-18 uger.
Vil høre om det ovenstående er rigtigt...?

Ja, det er desværre ikke unormalt at kønsmodne han kaniner kan blive aggressive. Hvis aggressiviteten skyldes kønshormoner, ja så vil den forsvinde efter en kastration.
Problemet opstår, hvis man gerne vil være sikker på, om aggressiviteten er hormon betinget. Det er der desværre nemlig kun to måder at afklare på. Enten kan man kastrere kaninen, eller også kan man behandle den med en hormon stav, der stopper produktionen af kønshormoner i en begrænset periode.

Rent fagligt er det nok mest korrekt først at afprøve effekten af en hormonstav, og derefter evt. kastrere kaninen, men eftersom en hormonstav koster næsten lige så meget som en kastration, vælger de fleste at kastrere kaninen med det samme, og krydse fingre for at det løser problemet.

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.