Hofteledsdysplasi og gigtsygdomme

Hofteledsdysplasi og gigtsygdomme

Hvis din hund får stillet diagnosen gigt eller hofteledsdysplasi (HD), starter et helt nyt kapitel af dens liv. Ofte vil hunden have smerter, som den skal medicineres for, og højst sandsynligt vil den ikke være i stand til, at holde det samme aktivitetsniveau som den før har haft. Det kan være problemer med at rejse sig og sætte sig, halthed samt besværet gang som ses ved gigtforandringer eller HD.

Kombinationen af massage, hjemmeøvelser og træning på vandløbebånd gør en stor forskel for hunden med gigt eller HD.

Træning på vandløbebåndet er en skånsom metode som ikke overbelaster de syge led, men genopbygger muskulaturen i området og øger smidigheden i leddet.

Hvis hundens muskler er veltrænede og stærke er belastningen af leddene ikke så stor når hunden er i bevægelse. Det er vigtigt, at man planlægger et nænsomt træningsforløb, så hunden ikke overanstrenges, og smerterne dermed øges. Man skal være opmærksom på, at hunden ikke bliver rask af træning eller fysioterapi, men at det hjælper med at forbedre livskvaliteten og mindske smerterne.

Aktivitet

En hund med gigt eller hofteledsdysplasi skal ikke holdes i ro, men har tværtimod gavn af motion. Dels for at undgå overvægt, og dels for at holde leddene smidige og hunden i god fysisk form. Aktiviteterne bør dog tilrettelægges så hunden ikke overbelastes.

Dit dyr i trygge hænder

En tryg sundhedsplan til din bedste ven

VetPlan er en sundhedsplan for dit dyr. Det er en abonnementsordning, så du kan abonnere på forebyggende pleje og sundhed. I en VetPlan får dit dyr adgang til ydelser som fx sundhedsundersøgelser, tandtjek, vaccination og store rabatter på foder. 

En løbende kontrol betyder, at eventuelle sygdomme og tandproblemer bliver opdaget i god tid. Det er til stor gavn for dit dyrs sundhed og kan i sidste ende spare dig for mange uforudsete udgifter.

▶▶▶ Kontakt os om en VetPlan®