Tandtjek
Ved de regelmæssige årlige sundhedseftersyn tjekker vi altid tænderne.
Ofte er der begyndende tandsten på tænderne, der starter en tandkødsbetændelse. Tandkødet er rødt og irriteret. Og senere vil tandens knogle blive nedbrudt og give en såkaldt parodontose. Til sidst rådner tanden og falder ud.
Vi sætter ind med tandrens og polering, hvor alt tandsten fjernes, og tænderne poleres. Tandlommerne måles og tjekkes. Alle tænder undersøges systematisk og ved unormale fund tages der røntgenbilleder for at vurdere tandens tilstand under tandkødet, hvor vi ikke kan se forandringer.
Hvis en tand skal trækkes ud, er det altid vigtigt at tage røntgenbilleder, for at se om tanden er helt trukket ud.