Vægttab og træning

Vi hjælper dig i mål

Overvægt hos vores kæledyr er desværre et stigende problem. Ligesom hos mennesker er det en stor fysisk og helbredsmæssig belastning for din hund eller kat at være overvægtig. Det er aldrig for sent at hjælpe sin hund eller kat med at tabe sig, men det er dig som ejer, der har ansvaret for at gennemføre en vellykket slankekur. Hvis du gerne vil have din hund eller kat til at tabe sig, vil vi rigtig gerne hjælpe jer i gang med projektet. 

Succes opnår vi sammen 
For at få succes med et vægttab er det vigtigt med både kost og motion. Vi kan hjælpe med begge dele. Vi hjælper dig med at vælge den rette kost til din hund eller kat og samtidig får du nøje instrukser om hvor meget foder du skal give og hvor ofte. Når I er kommet i gang, er du meget velkommen til at komme ind forbi hospitalet og få vejet din hund eller kat ind i mellem. Dette er den bedste måde at holde øje med om der sker noget med vægten.    

Motionstræning på vandløbebånd
Vandløbebåndet er en skånsom træningsmetode for en overvægtig hund, fordi vandets opdrift gør, at hundens led ikke belastes så meget når den bevæger sig i vandet. Det er også en intensiv motionsform, der resulterer i et hurtigere vægttab, samt en bedre kondition og en større muskelmasse hos din hund. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan tage lang tid for en hund at komme af med de ekstra kilo, og det er derfor vigtigt at du ikke giver op. Vi hjælper gerne med at opretholde motivationen for på den måde at sikre din hund en bedre livskvalitet.