Hej jeg hedder Hanna, og jeg blev uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske i marts 2024, men har været en del af teamet siden 2020. Jeg har især en særlig interesse for anæstesi. Det er derfor oftest mig, der står for narkosen, når jeres dyr skal opereres. Jeg følger dem tæt hele vejen – fra de bliver gjort klar, mens de sover, og til de stille og roligt vågner igen. For mig handler det om at skabe en tryg og rolig oplevelse, hvor både dyr og ejer kan føle sig i gode hænder.
Privat bor jeg i hus med min forlovede, vores kat Diego og min broholmer Saga. Jeg elsker at gå lange ture med Saga og nyde naturen, og i min fritid dyrker jeg styrketræning. Og så er jeg nok også lidt af en hestepige – interessen for dyr har fulgt mig hele livet og er en stor del af, hvem jeg er.
Hanna K. Jensen
Aut. veterinærsygeplejerske