Rejse med dyr

Er hele familien rejseklar?

Skal du have din hund eller kat med på ferie?

Hvis du skal have din hund eller kat med på ferie, så husk at sætte dig ind i hvilke regler der gælder for vacciner mm. i det land du skal rejse til. Du kan se hvilke regler der gælder for rejse med hund og kat her.

Husk at booke tid til vaccination med kennelhoste hvis din hund skal i pension, og vær opmærksom på at din hund eller kat skal have en gældende rabiesvaccination samt et EU-pas hvis den skal med til udlandet. Første gang dit kæledyr får sin rabiesvaccine er den først gyldig efter 21 dage, så du skal være ude i god tid. 

Skal du til udlandet med din hund er det også en god idé at forebygge mod bl.a. flåter, da der ellers er risiko for at din hund kan blive smittet med flere forskellige flåtbårne sygdomme.  

Vi sidder altid klar ved telefonen, så hvis der er noget du er i tvivl om er du meget velkommen til at kontakte os.