Sundhedsundersøgelse
Hvis du oplever ændringer i din hund eller kats adfærd, så er det vigtigt at du kontakter os med det samme.
Jo hurtigere vi får mulighed for at gribe ind overfor en eventuel sygdom, jo bedre er prognosen.
Mange sygdomme kan dog have meget svage symptomer i starten, og det kan måske være svært at opdage det derhjemme. Netop derfor anbefaler vi, at du kommer ind med din hund eller kat til en sundhedsundersøgelse minimum en gang om året.
Et årligt sundhedstjek er den bedste måde at sikre vi opdager eventuelle sygdomstilstande i god tid, og det giver os ofte mulighed for at fange problemerne i opløbet. Således kan vi give dit kæledyr et så langt og godt liv som muligt.
Hvad undersøger vi ved et sundhedstjek?
Ved et sundhedstjek hos os undersøger vi din hund eller kat fra snude til halespids. Vi tjekker bl.a. ører, øjne, tænder, tandkød, hud, pels, vægt, led og lytter selvfølgelig på hjertet og lungerne. Alt dette gør vi for at sikre os at der ikke er nogle sygdomme under udvikling. Er din hund eller kat 6 år eller ældre anbefaler vi også en årlig blodprøve hvor vi kan få en organstatus. Vi anbefaler desuden at din hund eller kat bliver vaccineret én gang om året i forbindelse med sundhedstjekket.
Du kan læse mere om vaccination af din hund og kat her.
På Herning Dyrehospital har vi gode faciliteter til rådighed, bl.a. både røntgenapparat, ultralydsscanner og maskiner til at analysere blodprøver.
Alle vores faciliteter giver os mulighed for at stille en diagnose hvis vi skulle falde over uregelmæssigheder i forbindelse med sundhedsundersøgelsen. Dermed kan vi hurtigt sikre din hund eller kat den bedste behandling.
Du er også altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din hund eller kats helbred.
