Røntgenundersøgelse
Røntgenbilleder kan være en stor hjælp i mange sammenhænge, ikke mindst i tilfælde hvor din hund eller kat måske har ondt.
Vi bruger også røntgenundersøgelser ved mistanke om at din hund eller kat har noget siddende fast i tarmen – et såkaldt fremmedlegeme.
Desuden bruger vi også røntgenbilleder ved mistanke om fx kræft eller skader på led og knogler.
Røntgenbilleder vil også altid indgå som en del af en halthedsundersøgelse.
Vi har et digitalt røntgenapparat og kan derfor få svaret på billederne med det samme, så vi hurtigt kan lægge den bedste behandlingsplan for din hund eller kat.
Røntgenbilleder kan også bruges i forbindelse med avlsgodkendelse til at vurdere din hund status for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD). Hos os på Herning Dyrehospital er alle dyrlæger certificeret i at tage røntgenbilleder til avlsgodkendelse i Dansk Kennel Klub.
Det er vigtigt for os, at vi får så gode billeder som muligt når vi tager røntgenbilleder, og derfor kan det være nødvendigt at give din hund eller kat en lille smule beroligende i forbindelse med røntgenundersøgelsen. Dette gør vi, dels for at sikre det er en god og tryg oplevelse for dit kæledyr, samt for at sikre mindst mulig stress i forbindelse med undersøgelsen.
Har du spørgsmål til behandlinger eller dit kæledyrs sundhedstilstand, er du altid velkommen til at kontakte os.
Længere nede på siden kan du se et udvalg af de behandlinger vi tilbyder.