Mit navn er Emma, og jeg er veterinærsygeplejerskeelev med en stor passion for dyr. Jeg blev en del af teamet i december 2025. Jeg har elsket dyr hele mit liv, og det har altid været en naturlig del af mig at drømme om at arbejde med deres trivsel og sundhed. Selvom jeg endnu ikke selv har dyr, håber jeg, at det snart bliver en del af mit liv.

Som elev går jeg nysgerrigt og engageret til arbejdet, og jeg brænder for at give både dyr og ejere en tryg og god oplevelse i klinikken. Jeg lægger vægt på omsorg, tålmodighed og nærvær i mødet med både to- og firbenede.

Jeg er bosat i en lejlighed i Holstebro. I min fritid nyder jeg at bruge tid sammen med min kæreste, mine veninder og min familie, som betyder meget for mig.

Emma K. Stensgaard

Veterinærsygeplejerskeelev