8 ud af 10 hunde og katte har problemer med tænderne. Tandproblemer hos dyr gør ondt, men smerter fra tænderne kan være meget svært at se på dit kæledyr. Du kan læse mere om hvilke symptomer du skal være opmærksom på her. En stor del af disse gener kan dog undgås, og du kan selv gøre en stor forskel. Mange tandproblemer kan forebygges, og forebyggelse er langt at foretrække frem for behandling. En af de bedste måder at forebygge tandproblemer er ved daglig tandbørstning, som du kan læse mere om her.
På Herning Dyrehospital har vi meget fokus på din hund og kats tænder. Vi tjekker altid tænderne ved det årlige sundhedstjek, og er dit kæledyr med i vores sundhedsprogram VetPlan kan du altid booke et gratis tandtjek, og hvis det er blevet nødvendigt med en tandrensning, får du 25 % på behandlingen.