Vaccination af hund

De europæiske anbefalinger er, at alle hvalpe vaccineres når de er henholdsvis 8, 12 og 16 uger gamle. Hvis tæven er vaccineret efter anbefalingerne, overføres et såkaldt passivt immunforsvar fra hende til hvalpene i den første tid via mælken. 

Dette passive immunforsvar vil gradvist aftage, og kan ikke beskytte hvalpen tilstrækkeligt. Derfor benytter vi vacciner til at opbygge et såkaldt aktivt immunforsvar. Den sidste hvalpevaccine som gives når hvalpen er 16 uger, er vigtig for at sikre fuld beskyttelse, samt for at nedbryde en evt. rest af antistoffer fra tæven. Hunden skal vaccineres igen ca. 12 måneder efter den sidste af de tre basisvaccinationer. 

På Herning Dyrehospital vaccinerer vi primært imod 4 sygdomme:

  • Leverbetændelse

  • Parvovirus

  • Hundesyge

  • Leptospirose

Vi anbefaler at din hund vaccineres hvert år i forbindelse med det årlige sundhedstjek. Hvert 3. år for leverbetændelse, parvovirus og hundesyge, og en årlig vaccination for leptospirose, som er en sygdom der kommer med bakterier fra især gnavere såsom mus og rotter. 

Udover ovennævnte kernevaccinationer er det også muligt at vaccinere imod rabies (primært hvis man skal ud af landet), kennelhoste (som er et krav ved de fleste kennelophold) samt borrelia og leishmania (en alvorlig sygdom som findes især i Middelhavsområdet). 

Hvis rabiesvaccinen gives når hunden er over 16 uger gammel, holder den i 3 år mens vaccination for kennelhoste, borrelia og leishmania skal gives én gang årligt. Vær opmærksom på at der kan gælde særlige regler for påbegyndelse af vaccination i forbindelse med rejse til udlandet

Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om hvilket vaccinationsprogram som er det rigtige for dig og din kat, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi sidder klar ved telefonen til at hjælpe. 

Udvalg af behandlinger